Af advokat (H) Lasse Hummelhof Frandsen

Indledning

Regeringen har 14. oktober 2025 fremsendt et omfattende lovforslag i høring. En vedtagelse af forslaget vil gennemføre centrale dele af aftalen om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030. Lovforslaget indebærer markante skærpelser af straffen for en række kriminalitetstyper, ændringer i reglerne om prøveløsladelse for livstidsdømte, udvidelse af den beskyttede personkreds i straffelovens § 119, nye muligheder for varetægtsfængsling i surrogat (bl.a. med elektronisk fodlænke), samt en række øvrige ændringer, der samlet set vil få stor betydning for både retshåndhævelse og retssikkerhed.

Advokatrådet har i sit høringssvar af 14. november 2025 udtrykt støtte til flere af intentionerne bag lovforslaget, men peger samtidig på væsentlige retssikkerhedsmæssige og principielle betænkeligheder, særligt i forhold til tilbagevirkende kraft for livstidsdømte og den snævre udvidelse af den beskyttede personkreds i § 119.

Hovedpunkter i lovforslaget

1. Skærpelse af straffe

– Grov vold (§ 245): Strafferammen hæves fra 6 til 8 år, og strafniveauet fordobles.
– Simpel vold (§ 244): Strafniveauet forhøjes med 50 % for bl.a. gadevold, gruppevold, partnervold og vold mod børn.
– Voldtægt (§ 216): Strafniveauet forhøjes med 50 %.
– Seksuelt materiale af personer under 18 år (§ 235): Strafferammerne hæves, og strafniveauet fordobles.
– Digitale sexkrænkelser (§ 264 d): Strafferammen hæves fra 6 måneder til 1 år, og strafniveauet fordobles.
– Vidnetrusler (§ 123): Strafniveauet forhøjes med 50 %.
– Naturkriminalitet: Bødestrafniveauet fordobles, og fængselsstraf indføres for de groveste tilfælde.

2. Prøveløsladelse for livstidsdømte

Grænsen for, hvornår livstidsdømte tidligst kan prøveløslades, hæves fra 12 til 20 år. Ændringen foreslås at gælde med tilbagevirkende kraft for alle, der ikke allerede har afsonet 12 år på ikrafttrædelsestidspunktet. Advokatrådet finder dette retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og anbefaler, at ændringen kun gælder for domme afsagt efter lovens ikrafttræden.

3. Udvidelse af den beskyttede personkreds i § 119

Beskikkede forsvarsadvokater og beskikkede advokater i familieretlige sager omfattes fremover af den særlige beskyttelse mod vold og trusler i straffelovens § 119. Advokatrådet støtter udvidelsen, men kritiserer, at den ikke omfatter alle beskikkede advokater og andre advokater, der udfører opgaver med karakter af offentlig tjeneste.

4. Varetægtsfængsling og surrogater

Lovforslaget indfører mulighed for varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke. Samtidig forkortes de maksimale varigheder for varetægtsfængsling uden særlige omstændigheder fra 6 til 5 måneder (ved strafferammer under 6 år) og fra 1 år til 10 måneder (ved strafferammer over 6 år).

5. Øvrige ændringer

– Prøveløsladelse efter halvdelen af straffen: Udvides for ikke-personfarlig kriminalitet.
– Fodlænkeafsoning: Udvides til fængselsstraffe op til 1 år for ikke-personfarlig kriminalitet.
– Sagsomkostninger: Ny model, hvor unge og førstegangsdømte kan få eftergivet sagsomkostninger, hvis de holder sig kriminalitetsfri i 5 år.
– Offerbidrag: Forhøjes fra 500 til 1.000 kr.

Advokatrådets bemærkninger og kritik

Advokatrådet anerkender flere af intentionerne bag lovforslaget, herunder ønsket om at styrke beskyttelsen af advokater og andre aktører i retssystemet samt bestræbelserne på at nedbringe omfanget og varigheden af varetægtsfængsling. Rådet udtrykker dog også væsentlige retssikkerhedsmæssige og principielle betænkeligheder, som bør indgå i den videre politiske behandling.

Et centralt kritikpunkt retter sig mod ændringen af reglerne om prøveløsladelse for livstidsdømte. Advokatrådet finder det betænkeligt, at den nye grænse på 20 år for prøveløsladelse foreslås at få tilbagevirkende kraft for personer, der allerede afsoner en livstidsdom, men endnu ikke har nået de 12 år, der gælder efter gældende ret. Rådet påpeger, at dette strider mod grundlæggende retsprincipper og anbefaler, at ændringen kun bør gælde for domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden.

Advokatrådet udtrykker bekymring for, at advokater med den foreslåede ordlyd i § 119 risikerer at blive opfattet som en del af den offentlige forvaltning, hvilket kan skabe uklarhed om advokatens rolle og uafhængighed. Rådet foreslår derfor, at det i lovteksten tydeligt angives, at advokater er omfattet af en tilsvarende beskyttelse, men ikke sidestilles med offentligt ansatte.

Endelig fremhæver Advokatrådet vigtigheden af, at alle ændringer i regler om varetægtsfængsling og surrogater sker med respekt for proportionalitet og retssikkerhed. Rådet støtter bestræbelserne på at nedbringe brugen af varetægtsfængsling, men understreger, at alternative foranstaltninger kun bør anvendes, hvor de almindelige betingelser for varetægtsfængsling er opfyldt, og at der bør være klare begrundelser for enhver indskrænkning af frihedsrettigheder.

Samlet set opfordrer Advokatrådet til, at reformen ikke blot bliver et spørgsmål om hårdere straffe, men også om at fastholde balancen mellem effektiv retshåndhævelse og grundlæggende retssikkerhedsprincipper.

Sammenligningstabel: Gældende ret vs. nye regler

Afslutning

Lovforslaget markerer et væsentligt skifte i dansk straffe- og procesret med fokus på skærpede straffe, længere afsoning for de alvorligste forbrydelser og øget beskyttelse af visse aktører i retssystemet. Samtidig rejser det principielle spørgsmål om balancen mellem effektiv retshåndhævelse og grundlæggende retssikkerhed.

Advokatrådets høringssvar bør indgå i den videre politiske behandling, så reformen ikke blot bliver et spørgsmål om hårdere straffe, men også om at sikre et retssamfund, hvor proportionalitet og retssikkerhed fortsat er bærende principper.

Har du brug for rådgivning i en sag om straffeloven?

Såfremt du er sigtet i en sag vedrørende straffeloven og ønsker sagen vurderet, kan advokat Lasse Hummelhof Frandsen (Lasse@hummelhof.dk) eller advokatfuldmægtig Kristine Brygger Andersen (Kristine@hummelhof.dk) kontaktes på tlf. 70444433.