Når hensynet til retsfølelsen begrunder frihedsberøvelse, udfordres grænsen mellem ret og rimelighed.
Af Kristine Olivia Brygger Andersen, advokatfuldmægtig.
Forestil dig, at du bliver fængslet, ikke fordi du er dømt, og ikke fordi du risikerer at flygte eller påvirke sagen – men fordi samfundet ikke kan acceptere, at du går frit rundt. Det lyder voldsomt, men det er faktisk muligt i Danmark. Det kaldes retshåndhævelsesarrest, og det er en særlig form for varetægtsfængsling, som bruges i alvorlige straffesager.
Men hvad betyder det egentlig, og er det rimeligt? I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan reglen fungerer, og hvorfor den vækker bekymring – både juridisk og menneskeretligt.
Når man bruger et så vagt og følelsesbaseret begreb som grundlag for fængsling, risikerer man, at afgørelserne bliver vilkårlige og uforudsigelige.
Hvad er retshåndhævelsesarrest?
Normalt bliver man kun varetægtsfængslet, hvis der er risiko for, at man vil stikke af, begå ny kriminalitet eller påvirke vidner. Men retshåndhævelsesarrest handler om noget andet -nemlig samfundets reaktion.
Hvis en person er mistænkt for en meget alvorlig forbrydelse – som voldtægt, grov vold eller drab – kan dommeren beslutte, at vedkommende skal fængsles, fordi det vil krænke den almindelige retsfølelse, hvis personen går frit rundt.
Det handler altså om at opretholde tilliden til retssystemet og vise, at alvorlig kriminalitet tages seriøst.
Bestemmelsens problematikker
Selvom formålet kan virke forståeligt, rejser retshåndhævelsesarrest en række alvorlige spørgsmål – især når det gælder retssikkerhed og menneskerettigheder.
Det kan være i strid med internationale regler, og det har fået flere eksperter til at kritisere den danske praksis.
1. Man er ikke dømt endnu
Retshåndhævelsesarrest bruges før der er faldet dom. Det vil sige, at man sidder i fængsel, selvom man stadig er uskyldig i lovens forstand. Det strider mod princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.
2. Retsfølelse er et uklart begreb
Retshåndhævelsesarrest bygger på idéen om, at samfundets “retsfølelse” bliver krænket. Men hvad er retsfølelse egentlig? Det er ikke defineret i loven, og det kan betyde noget forskelligt for forskellige mennesker. Nogle føler vrede, andre føler medlidenhed – og nogle mener, at alle har ret til en fair behandling, uanset hvad de er mistænkt for.
Når man bruger et så vagt og følelsesbaseret begreb som grundlag for fængsling, risikerer man, at afgørelserne bliver vilkårlige og uforudsigelige. To personer med samme sag kan få vidt forskellige afgørelser, afhængigt af dommerens vurdering af, hvad samfundet vil acceptere.
4. Kan være i strid med menneskerettighederne
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention må man kun fængsle folk, hvis der er en konkret og dokumenteret risiko – for eksempel for uro i samfundet. I Danmark kræver man ikke sådan dokumentation ved retshåndhævelsesarrest. Det er nok, at dommeren vurderer, at sagen er alvorlig, og at samfundet ikke vil acceptere, at den sigtede går frit rundt.
Det kan være i strid med internationale regler, og det har fået flere eksperter til at kritisere den danske praksis.
Er der brug for ændringer?
Gennem årene har både jurister, dommere og advokater udtrykt bekymring over retshåndhævelsesarrest. Allerede da reglen blev indført i 1935, advarede flere mod, at den kunne blive brugt som en slags forhåndsstraf. Senere har både Rigsadvokaten og landsretspræsidenter kritiseret udvidelsen af reglen, og det er endda blevet kaldt for “paniklovgivning”.
Afsluttende bemærkninger
Retshåndhævelsesarrest er en særlig og alvorlig form for varetægtsfængsling, som skal beskytte samfundets tillid til retssystemet. Den rejser dog vigtige spørgsmål om retfærdighed, uskyldsformodning og vilkårlighed. Jeg mener derfor, at vi bør tage debatten: Skal hensynet til samfundets retsfølelse kunne begrunde fængsling – eller bør vi i stedet styrke retssikkerheden og sikre, at ingen frihedsberøves uden en klar og konkret begrundelse?