Personundersøgelser og mentalerklæringer
Strafferet
Ofte vil man som sigtet i en straffesag blive kontaktet af Kriminalforsorgen med henblik på udarbejdelse af en såkaldt personundersøgelse. Er der mistanke om, at man er psykisk syg, vil du normalt også skulle have udfærdiget en mentalerklæring.
I straffesager spiller oplysninger om den sigtedes personlige og mentale forhold en væsentlig rolle, særligt når retten skal tage stilling til strafudmåling eller alternative rets-følger. Således sikrer oplysningerne, at retten har et fyldestgørende grundlag for at vurdere, om der foreligger personlige eller mentale forhold, som bør påvirke sagens udfald.
Retsplejelovens §§ 808 og 809 beskriver henholdsvis personundersøgelser og mentalundersøgelser og udgør centrale elementer i den straffeprocessuelle vurdering.
Personundersøgelse – § 808
Ifølge retsplejelovens § 808 skal der fremskaffes oplysninger om sigtedes personlige forhold, når disse må antages at være af betydning for sagens afgørelse – navnlig i forhold til strafudmåling eller anvendelse af andre retsfølger end straf.
Stk. 2 præciserer, at der som udgangspunkt skal foretages en nærmere undersøgelse af sigtedes forhold. Den nærmere undersøgelse skal omfatte tidligere og nuværende forhold i hjemmet, skolen og arbejdet samt sigtedes fysiske og psykiske tilstand, når der kan blive tale om følgende:
- Betinget dom (efter straffelovens kapitel 7 eller 8),
- Tiltalefrafald på andre vilkår end bøde eller erstatning,
- Andre rets-følger, der træder i stedet for straf.
Undersøgelsen foretages af Kriminalforsorgen, som udarbejder en personundersøgelse baseret på samtaler med sigtede og eventuelt andre relevante aktører.
Vigtigheden af sigtedes deltagelse i en personundersøgelse
Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at sigtedes aktive deltagelse i personundersøgelsen kan have stor betydning for kvaliteten og nuanceringen af det samlede billede, der tegnes. Når sigtede medvirker, får Kriminalforsorgen mulighed for at indhente oplysninger direkte fra den person, sagen vedrører. Dette medfører en mere retvisende vurdering af sociale forhold, motivation, indsigt og eventuelle forandringsparathed. Dette kan i sidste ende få afgørende betydning for, om retten vælger en alternativ retsfølge frem for ubetinget fængsel – eksempelvis samfundstjeneste, behandlingsdom eller betinget dom med vilkår.
Mentalundersøgelse – § 809
Retsplejelovens § 809 omhandler mentalundersøgelser. Den fastslår, at sigtede skal underkastes en sådan undersøgelse, når det vurderes at være af betydning for sagens afgørelse. Hvis sigtede ikke samtykker, kræver undersøgelsen en retskendelse. Bliver sigtede væk fra retsmødet uden lovlig grund, kan retten stadigvæk træffe afgørelse om mentalundersøgelse – forudsat at dette er varslet i indkaldelsen.
Stk. 2 muliggør, at retten kan bestemme indlæggelse på psykiatrisk afdeling eller anden egnet institution, hvis det findes nødvendigt for at gennemføre undersøgelsen.
Praktisk betydning
Disse bestemmelser sikrer, at retten har et fyldestgørende grundlag for at vurdere, om der foreligger personlige eller mentale forhold, som bør påvirke sagens udfald. Det gælder især i sager, hvor der overvejes alternative sanktioner, behandlingsdomme eller foranstaltninger i stedet for traditionel straf. Du kan læse mere om retsplejeloven på retsinformation.dk
Vi kan hjælpe
Hos Advokatfirmaet Hummelhof Frandsen har vi stor erfaring med sager, hvor der indgår person- og mentalundersøgelser. Advokat Lasse Hummelhof Frandsen ved, hvilken vægt disse undersøgelser kan få – både for sagens afgørelse og for den straf, der eventuelt idømmes. Som din forsvarer rådgiver Lasse dig om, hvordan du bør forholde dig, når du bliver kontaktet af Kriminalforsorgen, og hvad en personundersøgelse eller mentalundersøgelse indebærer.
Lasse bistår dig gennem hele processen og sikrer, at dine rettigheder bliver varetaget – både når det gælder vurderingen af dine personlige forhold og spørgsmål om mental tilregnelighed. Lasses mål er at sikre, at retten får et retvisende og nuanceret billede af din situation, så du får den bedst mulige afgørelse i din sag.

Oversigt
Personfarlig kriminalitet – drab, vold, trusler
Berigelseskriminalitet – tyveri, bedrageri mv.
Ungdomskriminalitet
Narkotika
Personsundersøgelser og mentalerklæringer i straffesager
