Testamenter
Familieret
Få professionel hjælp til dit testamente
Hos Advokatfirmaet Hummelhof Frandsen har vi stor erfaring med oprettelse af testamenter – både enkle og mere komplekse. Vi rådgiver dig om dine muligheder ud fra netop din situation og sørger for, at testamentet overholder reglerne i arveloven og anden relevant lovgivning.
Vi hjælper blandt andet med:
- Udarbejdelse og tilpasning af individuelle og gensidige testamenter
- Rådgivning om særeje, boafgift og 30 %-løsningen
- Koordinering med ægtepagter og eventuelle samejeoverenskomster
- Vejledning om notarpåtegning
– Pris for testamente: 4.750 kr. (inkl. moms)
Hertil kommer et gebyr på 300 kr., som betales direkte til notaren ved registrering.
Har du brug for flere juridiske dokumenter, tilbyder vi også pakkeløsninger, så du får en samlet og overskuelig løsning. Du kan læse mere om vores priser under vores prisliste.
Tøv ikke med at kontakte os på +45 70 44 44 33 eller sende en besked på emil@hummelhof.dk – så hjælper vi dig hurtigt og sikkert videre med at få dit testamente på plads.


Hvad er et testamente?
Kort sagt er et testamente et juridisk bindende dokument, hvori man tager stilling til, hvordan ens aktiver skal fordeles, den dag man går bort. Mange er dog usikre på, hvilken type at testamente man skal vælge, hvad man må skrive i testamenterne – og hvordan man skal forholde sig, når testamentet er skrevet. Alt dette, og meget mere, kan vi i Advokatfirmaet Hummelhof og Frandsen hjælpe med.
Hvorfor oprette et testamente?
Der kan være mange grunde til at oprette et testamente. Har man ikke taget stilling, vil arven automatisk blive fordelt efter arvelovens regler – men det er ikke nødvendigvis den løsning, der passer ens ønsker og/eller situation bedst. Ønsker man, at arven skal fordeles på en bestemt måde, skal man lave et testamente.
Med et testamente kan du:
- Bestemme, hvordan arven skal fordeles
- Udpege bestemte arvinger til konkrete aktiver (fx smykker, ejendom eller virksomhed)
- Beskytte arvinge gennem særeje
- Sikre personer, der ellers ikke ville arve efter dig
Hvad betyder det, at arv kan gøres til særeje?
Ved et testamente kan man bestemme, at arven til dine arvinger skal være deres særeje – og dermed ikke deles i tilfælde af et ægteskabs ophør. Mange vælger denne løsning, og det er muligt at oprette testamente alene med dette formål.
Hvad er boafgift, og hvem skal betale den?
Når man efterlader arv til andre end sin ægtefælle, skal modtagerne som udgangspunkt betale boafgift (tidligere kaldet arveafgift). Børn og øvrige nærtstående arver med en boafgiftssats på 15 %, mens personer uden for den nærmeste familie – eksempelvis venner, samlevere uden testamente eller fjernere slægtninge – risikerer en samlet afgift på op til 36,25 %. Det betyder, at en betydelig del af arven kan gå til staten, hvis der ikke er truffet de rette valg i tide.
Hvorfor vælger nogle at testamentere til velgørende organisationer?
En løsning på boafgiften kan være den såkaldte 30 %-løsning. Her testamenterer man 30% af arven til en velgørende organisation – som er fritaget for at skulle betale boafgift – mod at organisationen betaler boafgiften for de øvrige arvinger. På den måde sikres det, at arvingerne modtager mest muligt, samtidig med at en del af ens arv doneres til et velgørende formål.
Kan ægtefæller og samlevende oprette et fælles testamente?
Er man gift eller samlevende, kan man oprette et gensidigt testamente – altså ét fælles testamente – til samme pris. For ægtefæller anbefaler vi desuden, at man i kombination med et testamente laver en ægtepagt. Ved at udarbejde testamente og ægtepagt samtidigt, sikrer man en sammenhængende løsning og får mest muligt ud af begge.
Oversigt
Testamenter
Fremtidsfuldmagter
Ægtepagter
Samejeoverenskomster
Forældreansvarssager
