Lejeret

Privatret

Når man bor til leje, kan der opstå forskellige problemstillinger. Som lejer har du ret til en bolig, der lever op til kravene for sikkerhed og vedligeholdelse, hvilket samtidig forudsætter at reglerne for huslejens størrelse, depositum, fremleje, opsigelse overholdes.

Opstår der en konflikt mellem lejer og udlejer, kan det være vanskeligt at navigere i de komplekse regler i lejeretten. Hos Advokatfirmaet Hummelhof Frandsen rådgiver vi både lejere og udlejere, og hjælper med at løse konflikter, både udenretligt og ved domstolene.

Vedligeholdelse, mangler og istandsættelse

En af de hyppigste konflikter mellem lejer og udlejer vedrører det lejedes stand – både før, under og efter lejemålet. Typisk har både udlejer og lejer et vist ansvar for vedligeholdelsen af det lejede, men det er ikke altid, at der er enighed om, i hvilken grad vedligeholdelsespligten skal iagttages.  

Særligt i forbindelse med fraflytning opstår der ofte uenighed, og derved konflikter, om lejers forpligtelse til at istandsætte det lejede. 

Huslejetvister

En anden ofte forekommende konflikt mellem lejer og udlejer, vedrører huslejens størrelse. Lejeloven indeholder en lang række bestemmelser om, hvordan en udlejer må fastsætte lejen. Regler der ikke altid er til at gennemskue, hverken for lejer eller udlejer. 

Opsigelse og ophævelse af lejemål

Både lejer og udlejer kan opsige et lejemål. Hvor lejer som udgangspunkt frit kan opsige, gælder der altså en række betingelser, for at udlejer lovligt kan bringe lejemålet til ophør. Ved væsentlige mangler, kan både lejer og udlejer være berettiget til at ophæve lejemålet – der gælder dog strenge betingelser for begge før nogen af parterne har ret til at ophæve.

Fremleje

Nogle lejere ønsker at fremleje det lejede – enten som almindelig fremleje eller til ferie- og fritidsformål, for eksempel via Airbnb. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at man både som lejer og udlejer kender sine rettigheder og pligter.

Lejer og udlejeres rettigheder over det lejede

I lejeforhold kan der opstå spørgsmål om, hvem der har brugsretten til hvilke dele af lejemålet og til hvilke formål. Det kunne være spørgsmål som: må udlejer have en nøgle til lejerens bolig? Hvem har brugsretten til fællesarealer som eksempelvis skuret i haven? Og er lejer forpligtet til at give udlejer adgang til boligen, hvis udlejer ønsker det?

Vi kan hjælpe

Hos Advokatfirmaet Hummelhof Frandsen har vi mange års erfaring med lejeret, og bistår i alle typer lejeretlige sager. Har du en sag som du gerne vil have hjælp til, sørger advokatfuldmægtig Emil Janner Nielsen for, at dine interesser bliver varetaget professionelt og effektivt.

Lovgivning m.m.

Emil Janner Nielsen

Advokatfuldmægtig
Emil Janner Nielsen
+45 31 79 28 85
Emil@hummelhof.dk

Oversigt

Ansættelsesret

Forbrugerbeskyttelse

Hegnssyn, skelforretning og hævd

Forsikringsret

Lejeret