Ungdomskriminalitet
Strafferet
Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) er en særlig instans, der behandler sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er involveret i alvorlig kriminalitet. Det omfatter dels børn mellem 10 og 14 år, der er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, og dels unge mellem 15 og 17 år, der allerede er dømt for alvorlig kriminalitet og vurderes at være i risiko for gentagelse (recidiv). Ud over en straf i retten kan nævnet fastsætte foranstaltninger, der skal hjælpe dig væk fra kriminalitet. Nævnet har derfor til formål at forebygge gentagen kriminalitet gennem målrettede og individuelle indsatser, der tager højde for den unges sociale og familiemæssige forhold.
Når en sag sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN), laver kommunen en ungefaglig undersøgelse og indstiller, hvordan sagen bør afgøres – medmindre der allerede findes tilstrækkelige oplysninger.
Sådan forløber en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet
- Henvisning: Politiet eller domstolene henviser sagen til nævnet.
- Undersøgelse: Kommunen udarbejder en ungefaglig undersøgelse.
- Nævnsmøde: Den unge og forældrene indkaldes til møde i nævnet.
- Afgørelse: Nævnet kan pålægge straksreaktioner eller iværksætte et forbedringsforløb.
- Opfølgning: Ungekriminalforsorgen fører tilsyn med, at afgørelserne overholdes.
Du kan læse mere på Ungdomskriminalitets hjemmeside Ungdomskriminalitetsnævnet
Hvad kan nævnet beslutte?
– Straksreaktioner: Samfundsnyttigt arbejde eller genoprettende aktiviteter.
– Forbedringsforløb: Handleplaner med støtteforanstaltninger i op til 2 år.
– Anbringelse: I særlige tilfælde kan nævnet beslutte anbringelse uden for hjemmet – også uden samtykke.
Vi kan hjælpe
I sager om anbringelse, undersøgelse eller andre indgribende foranstaltninger har både den unge og forældrene ret til gratis advokatbistand. Vi kan sikre, at dine rettigheder bliver varetaget, og at sagen behandles korrekt og retfærdigt. Hos Advokatfirmaet Hummelhof Frandsen har vi mange års erfaring med at repræsentere børn og unge i sager ved Ungdomskriminalitetsnævnet. Advokat Lasse Hummelhof Frandsen er optaget på nævnets liste over advokater og har ført et betydeligt antal sager, hvor han har bistået både unge og deres forældre – både i nævnet og ved de almindelige domstole.

Oversigt
Personfarlig kriminalitet – drab, vold, trusler
Berigelseskriminalitet – tyveri, bedrageri mv.
Ungdomskriminalitet
Narkotika
Personsundersøgelser og mentalerklæringer i straffesager
