Mød Lasse
Lasse Hummelhof Frandsen
Advokat (H), indehaver og forsvarer
Advokat Lasse Hummelhof Frandsen er stifter og indehaver af Advokatfirmaet Hummelhof Frandsen. Han har siden 2011 været advokat og har i hele sin karriere arbejdet med retssagsførelse. Lasse har siden 2014 drevet selvstændig advokatvirksomhed. I dag er han en af relativt få advokater i Danmark med møderet for Højesteret – en ret han opnåede i 2020.
Lasse er specialiseret i strafferet og arbejder til daglig som forsvarer i både byret, landsret og Højesteret. Han fører årligt et stort antal straffesager vedrørende alt fra spirituskørsel og tyveri til mere alvorlige og komplekse sager som narkotika, våbenbesiddelse og drab. Han har omfattende erfaring med både domsmandssager og nævningesager, og han bistår klienter i alle faser af en straffesag – fra sigtelse og afhøring til dom og eventuel anke.
I 2022 blev han valgt som formand for Randers Advokatforening, der dækker hele Randers retskreds – herunder kommunerne Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs. Han er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet (2008) og har tidligere afsluttet en merkantil uddannelse som markedsøkonom.
Som forsvarer lægger Lasse vægt på tilgængelighed, loyalitet og grundighed. Han ved, at en straffesag kan være en af de mest belastende situationer, man kan stå i – og han ser det som sin vigtigste opgave at sikre, at klienten både bliver hørt og behandlet retfærdigt. Hos ham får du en forsvarer, der kæmper for det bedst mulige resultat for dig.

