Kan og skal man straffes for passiv medvirken?
Af Kristine Olivia Brygger Andersen, advokatfuldmægtig.
Passiv medvirken kan være strafbar, men kun når passiviteten reelt støtter forbrydelsen. Domstolene foretager en helhedsvurdering af kendskab, gruppetilknytning, manglende afstandtagen og påregnelighed. Højesteret kræver en særlig forbindelse til handlingen og en realistisk mulighed for at gribe ind – og grænsen er derfor flydende.
Det er et grundlæggende princip i dansk strafferet, at straf pålægges en person, der har udført den strafbare handling, såfremt vedkommende har haft den onde vilje. Dog er praksis i dag således, at man i visse tilfælde vil kunne straffes for passivitet – dermed en undladelse af at handle. Passiv medvirken til strafbare forhold, særligt vold, rejser komplekse spørgsmål om grænserne for strafansvar. Hvornår er det strafbart blot at være til stede? Hvornår kan tavshed og inaktivitet tolkes som medvirken? Og hvilke krav stilles til handlepligt?
Et aktuelt eksempel: Passiv medvirken for retten i Randers
Retten i Randers afsagde den 28. oktober 2025 dom i en straffesag, hvor spørgsmålet om passiv medvirken blev et centralt spørgsmål.
Overblik
Advokat Lasse Hummelhof Frandsen repræsenterede én af fire tiltalte, der ifølge anklageskriftet skulle have udøvet grov vold, trusler og ulovlig tvang. Klienten blev som den eneste frifundet for medvirken til gerningsindholdet i samtlige forhold.
Sagen endte med, at to af de tiltalte blev dømt for aktiv deltagelse i volden, mens en tredje blev dømt for passiv medvirken til ulovlig tvang.
Rettens kriterier for passiv medvirken
Sagen illustrerer, at passiv medvirken kræver en helhedsvurdering, hvor retten ser på:
- Tilstedeværelse under centrale dele af forbrydelsen
- Kendskab til planlægning og gerningsindhold
- Manglende afstandtagen eller forsøg på at forhindre forbrydelsen
- Påregnelighed af den begåede kriminalitet
Retten i Randers sondrer klart mellem strafbar passiv medvirken og ikke-strafbar tilstedeværelse, og understreger, at der skal foreligge et forsæt til støtte af forbrydelsen – også hvis støtten ydes gennem passivitet.
Hvorfor én blev dømt for passiv medvirken
Retten lagde vægt på, at den tiltalte, som blev dømt for passiv medvirken:
- havde været til stede under hele forløbet,
- havde kendskab til planlægningen af episoden,
- ikke tog afstand fra den tvang, som offeret blev udsat for,
- og havde filmet dele af episoden samt stået tæt på de øvrige gerningsmænd under planlægningen.
Retten fandt, at den tiltalte havde haft forsæt til medvirken, og at den passive tilstedeværelse og manglende afstandtagen udgjorde en strafbar støtte til forbrydelsen.
Hvorfor én blev frifundet
Den frifundne, der blev repræsenteret af advokat Lasse Hummelhof Frandsen, ankom først senere til gerningsstedet. Under overfaldet forsøgte han at forhindre en af de øvrige i at blande sig i slagsmålet. Retten fandt, at vedkommende ikke havde kendskab til, at offeret blev tvunget, og at den efterfølgende vold ikke var påregnelig. Der var derfor ikke grundlag for strafansvar.
Retningsgivende afgørelser om strafbar passivitet
Tidligere praksis om passiv medvirken
Gårdturen i Aarhus Arrest – U 2014.1150 H
I november 2011 blev en indsat i Aarhus Arrest udsat for grov vold under en gårdtur. Over en periode på op til 45 minutter blev han slået, sparket, spyttet på, tvunget til at spise cigaretskod og fik en flaske presset mod tænderne. Seks andre indsatte var til stede i gården, men det kunne ikke bevises, hvem der havde deltaget aktivt i volden.
Byretten og landsretten fandt, at de tiltalte havde medvirket ved passivitet. Retten lagde vægt på, at volden var langvarig og brutal, og at de tiltalte måtte have været klar over, hvad der foregik. De havde ikke sagt fra, ikke forsøgt at tilkalde hjælp og ikke forladt gården. Landsretten konkluderede, at deres passivitet udgjorde en form for tilslutning og dermed medvirken.
Men Højesteret nåede til et andet resultat. Retten frifandt de tiltalte og lagde vægt på, at de ikke havde haft mulighed for at forlade gården, som var aflåst, og at de ikke selv havde valgt, hvem de skulle på gårdtur med. Der var heller ikke nogen særlig tilknytning mellem de tiltalte og gerningsmanden. Højesteret understregede, at strafbar passiv medvirken kræver en særlig forbindelse til det kriminelle hændelsesforløb og en rimelig forventning om aktiv handling. Passivitet alene – selv under grov vold – var ikke nok.
Overfaldet i Humlebæk – TfK2019.1378 Ø
I en anden sag fra 2018 blev to personer overfaldet af en gruppe på otte mænd. En af de tiltalte stak begge forurettede med kniv, mens de øvrige slog og sparkede. Ikke alle deltog aktivt, men alle var til stede under hele episoden og forlod stedet sammen.
Her vurderede Østre Landsret, at også de tiltalte, der ikke havde deltaget fysisk, kunne dømmes for medvirken. Retten lagde vægt på, at gruppen havde en fælles tilknytning til bandegruppen LTF, og at de havde handlet i fællesskab – både ved at mødes, være til stede og forlade stedet sammen. Deres passivitet blev tolket som en form for accept og understøttelse af volden.
Retten henviste til Højesterets dom i Aarhus-sagen, men vurderede, at den konkrete kontekst – herunder gruppetilknytning og fælles adfærd – gjorde det muligt at sidestille passivitet med aktiv medvirken.
Konklusion: Hvor går grænsen?
Med udgangspunkt i ovenstående domme kan det udledes, at grænsen for strafbar passiv medvirken ikke er fast, men afhænger af en række konkrete omstændigheder. Højesteret kræver, at der foreligger en særlig forbindelse til forbrydelsen og en reel mulighed for at gribe ind. Østre Landsret lægger derimod vægt på gruppedynamik og fælles handling som grundlag for ansvar.
Det centrale spørgsmål bliver derfor, om den passive person har haft en rimelig mulighed for at handle, og om vedkommende har haft en tilknytning til gerningsmanden eller gruppen. Hvis passiviteten kan tolkes som støtte, accept eller tilslutning, kan den være strafbar. Men hvis den skyldes frygt, manglende handlemulighed eller tilfældig tilstedeværelse, vil strafansvaret normalt bortfalde.
Passiv medvirken kan altså være strafbar, men det kræver mere end blot tilstedeværelse. Domstolene foretager en konkret helhedsvurdering.
Såfremt du er sigtet i en sag vedrørende medvirken til vold og ønsker sagen vurderet, kan advokatfuldmægtig Kristine Brygger Andersen kontaktes på telefonnummer 51 92 20 94 og advokat Lasse Hummelhof Frandsen kan kontaktes på telefonnummer 41 27 44 54.