Ny lovgivning – Politiets adgang til genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel

Af advokat Lasse Hummelhof Frandsen

Genetisk slægtsforskning har i de senere år udviklet sig til et effektivt redskab for politiet i opklaringen af alvorlig kriminalitet. Med Folketingets vedtagelse af en ændring til retsplejeloven i juni 2025 får dansk politi nu, med virkning fra 1. juli 2025, mulighed for – under særlige betingelser – at anvende oplysninger fra DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser i efterforskningen af visse alvorlige forbrydelser 

Hvad siger loven?

Den nye bestemmelse i retsplejelovens § 754 f giver politiet adgang til at sammenligne DNA fra et spor fundet på et gerningssted med oplysninger fra en DNA-baseret slægtsforskningsdatabase, hvis tre betingelser er opfyldt:

1.     Der skal være bestemte grunde til at antage, at DNA-sporet stammer fra gerningspersonen.
2. Efterforskningen skal angå en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j (terror), § 216 (voldtægt), § 225 jf. § 216 (andre seksuelle overgreb), § 237 (drab) eller anden kriminalitet af særdeles alvorlig karakter.
3.     Efterforskningsskridtet skal antages at være af afgørende betydning for efterforskningen 

Det fremgår således af de nye regler, at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning i efterforskningen af ikke blot terror, voldtægt og drab, men også “anden kriminalitet af særdeles alvorlig karakter”. Som forsvarer kan man frygte, at denne formulering åbner for en ladeport af muligheder for, hvad politiet i praksis kan henføre under denne kategori. Lovbemærkningerne nævner eksempler som brandstiftelse med livstidsstraf, vold med døden til følge og røveri af særlig grov beskaffenhed, men listen er ikke udtømmende, og det overlades til en konkret vurdering i hver enkelt sag, om betingelsen er opfyldt. Det må derfor forventes, at det bliver fremtidig retspraksis, der nærmere definerer og afgrænser, hvad der kan anses for “særdeles alvorlig kriminalitet” i denne sammenhæng. 

Erfaringer fra udlandet: The Golden State Killer

Den mest kendte sag, hvor genetisk slægtsforskning blev afgørende, er opklaringen af sagen omkring den drabs- og voldtægtsmand der blev kendt som “The Golden State Killer” i Californien. Joseph James DeAngelo begik mellem 1974 og 1986 mindst 13 drab og over 50 voldtægter. Sagen forblev uopklaret i årtier, indtil politiet i 2018 uploadede DNA fra gerningsstedet til en kommerciel slægtsforskningsdatabase (GEDmatch). Her fandt man et match til en meget fjern slægtning til  DeAngelo, og gennem omfattende slægtsforskning kunne man indkredse og til sidst identificere DeAngelo som gerningsmanden 

Denne metode – kaldet “forensic genetic genealogy” – har siden været anvendt i flere amerikanske sager, men har også rejst væsentlige retssikkerhedsmæssige og etiske spørgsmål, bl.a. om privatlivets fred og brugen af data fra personer, der ikke selv er mistænkt for kriminalitet.

Dansk praksis: Drabet på Hanne With

I Danmark blev genetisk slægtsforskning for første gang afgørende i opklaringen af en drabssag i 2024. Den vedrørte drabet på Hanne With fra 1990. Sagen blev genoptaget i 2023, hvor politiet anvendte en såkaldt slægtskabssøgning i politiets egen DNA-database. Her fandt man ikke gerningsmanden direkte, men et nært familiemedlem (sønnen til den senere dømte), hvis DNA var registreret i forbindelse med en tidligere sag. Gennem denne slægtskabsanalyse kunne politiet identificere og senere dømme en 54 årig mand for drabet. 

Det er vigtigt at bemærke, at dansk politi i denne sag ikke havde adgang til kommercielle, internationale slægtsforskningsdatabaser, men udelukkende brugte politiets eget DNA-register. Hvis gerningsmandens søn således ikke havde været sigtet af politiet og fået udtaget sit DNA, ville sagen altså ikke kunne opklares efter dagældende regler. 

Med de nye regler, vil sagen muligvis også kunne opklares hvis gerningsmandens søn i stedet for at blive sigtet af politiet, havde uploadet sit DNA til en kommerciel slægsforskningsdatabase. 

Afsluttende bemærkninger 

Genetisk slægtsforskning er et stærkt efterforskningsmiddel, der kan bidrage til opklaring af alvorlige forbrydelser, hvor traditionelle metoder ikke slår til. Erfaringerne fra både USA og Danmark viser, at metoden kan være afgørende – men også at den rejser væsentlige spørgsmål om retssikkerhed og privatliv. Hvorvidt de nye danske regler sikrer, at metoden kun kan anvendes i de mest alvorlige sager, vil kun fremtiden vise. Med den noget vide formulering, kan man dog frygte at der er åbnet en ladeport.