Fra lovændring til domspraksis – Tilståelsesrabattens nye rammer
Af advokat Lasse Hummelhof Frandsen
Tilståelsesrabat er ikke længere blot en teoretisk mulighed, men en central brik i dansk strafferetspraksis. Med lovændringen i 2024 blev reglerne strammet og præciseret for at øge effektiviteten i retssystemet – men hvordan skal domstolene konkret anvende rabatten? Det har Højesteret nu svaret på i dommen U.2025.3022H. Med seks rabatkategorier og klare principper er der skabt et systematisk udgangspunkt for domstolenes vurdering. Artiklen gennemgår dommens betydning, det lovgivningsmæssige grundlag og Rørdam-udvalgets centrale rolle, og diskuterer, hvordan tilståelsesrabat balancerer mellem procesøkonomi og retssikkerhed.
Indførelsen af tilståelsesrabat i dansk strafferet markerer et væsentligt skifte i balancen mellem procesøkonomiske hensyn og hensynet til retfærdig strafudmåling. Med Højesterets dom U.2025.3022 foreligger nu en autoritativ fortolkning af, hvordan tilståelsesrabat skal anvendes i praksis, og hvordan de lovforberedende bemærkninger fra Folketingets arbejde skal forstås og inddrages i den konkrete strafudmåling
Retfærdighed med rabat? Om lovgrundlag, forarbejder og Rørdam-udvalget
Straffelovens § 82, nr. 9, fastslår, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden har aflagt tilståelse. Med lovændringen i 2024 blev det præciseret, at det ikke længere er en betingelse, at tilståelsen er fuldstændig eller at gerningsmanden har angivet sig selv. Lovændringen bygger på et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstider og frigøre ressourcer i domstolene.
Rørdam-udvalget, der blev nedsat med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam som formand, havde til opgave at identificere og kvalificere forslag til forenklinger af retsplejen, herunder hvordan domstolenes stigende sagsbehandlingstider kunne nedbringes. Udvalgets rapport fra 2023 dannede grundlag for flere af de initiativer, der blev indarbejdet i lovændringen om tilståelsesrabat. Rørdam-udvalget fremhævede blandt andet, at en effektiv tilståelsesrabat kan frigøre betydelige ressourcer i retssystemet, men samtidig understregede udvalget vigtigheden af, at retssikkerheden ikke kompromitteres, og at incitamentet til tilståelse ikke må føre til falske tilståelser
Forarbejderne, herunder bemærkningerne til lovforslaget og rapporten fra Rørdam-udvalget, understreger, at tilståelsesrabat skal fungere som et incitament til tidlig tilståelse, således at både politiet og domstolene kan spare ressourcer. Det fremhæves dog også, at rabatten skal afspejle den konkrete procesbesparelse, og at der ikke er tale om en automatisk eller fast rabat, men om en konkret vurdering i hver enkelt sag
Højesteretsdom af 15. maj 2025 er med til at rammesætte tilståelsesrabatten i dansk strafferet
I U.2025.3022 tog Højesteret stilling til, hvordan tilståelsesrabat skal udmåles, og opstillede seks kategorier for rabatniveauet afhængigt af tilståelsens karakter og tidspunkt. Du kan læse hele dommen her SA033
Højesteret fastslog, at den største rabat (op til en tredjedel) forudsætter, at gerningsmanden både har angivet sig selv og afgivet en fuldstændig tilståelse på et tidligt tidspunkt, hvorved der opnås betydelige besparelser for politi og domstole.
I den konkrete sag blev tilståelsen placeret i kategori 3, idet politiet allerede havde fundet de væsentligste beviser, og tilståelsen derfor ikke medførte en væsentlig procesbesparelse. Straffen blev derfor kun nedsat med 12,5%
Højesteret understregede endvidere, at der er sagstyper – eksempelvis alvorlige personfarlige forbrydelser – hvor hensynet til retshåndhævelse kan begrænse eller udelukke tilståelsesrabat, selv om der måtte være procesøkonomiske fordele
Med højesteretsdom og den nye lovgivning er der nu skabt en mere forudsigelig og systematisk ramme for tilståelsesrabat i dansk strafferet. Det er dog fortsat op til domstolene at foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvor både procesøkonomiske og retspolitiske hensyn skal indgå.
Afsluttende bemærkninger – tilståelsesrabatten som et retsdogmatisk værktøj
Tilståelsesrabat er således ikke et “tilbud” i klassisk forstand, men et retsdogmatisk værktøj, der skal sikre en effektiv og retfærdig straffesagsbehandling. Med Højesterets dom U.2025.3022 og de tilhørende forarbejder er der nu skabt et solidt grundlag for advokater, dommere og borgere til at forstå, hvordan tilståelsesrabat skal anvendes i praksis.