Tvangsfjernelser

Juridiske spørgsmål ved tvangsfjernelse – og advokatens rolle i processen

Tvangsfjernelse af et barn er en af de mest indgribende foranstaltninger, myndighederne kan tage over for en familie. Det sker kun, når kommunen vurderer, at barnets trivsel og udvikling er i alvorlig fare, og andre støtteforanstaltninger ikke har været tilstrækkelige. I sådanne sager er det altafgørende, at både barnet og forældrene får den nødvendige juridiske bistand – her spiller advokaten en central rolle.

Hvornår kan en tvangsfjernelse finde sted?

Ifølge Barnets Lov § 47 kan en kommune indstille til, at et barn eller en ung anbringes uden samtykke fra forældrene, hvis:

• der er alvorlig bekymring for barnets sundhed eller udvikling
• forholdene i hjemmet er utilstrækkelige, f.eks. grundet misbrug, vold eller massiv omsorgssvigt
• tidligere indsatser har været uden tilstrækkelig effekt

Du kan læse mere om serviceloven på retsinformation.dk

Det er Børn- og Ungeudvalget i kommunen, der træffer afgørelsen, men kun efter indstilling fra forvaltningen og med udtalelser fra relevante fagpersoner.

Forældres og børns rettigheder

Forældre har ret til at blive hørt og få en advokat beskikket, allerede fra det tidspunkt kommunen overvejer en tvangsfjernelse. Barnet har ligeledes ret til sin egen advokat – og i nogle tilfælde en børnesagkyndig – hvis det er over 12 år.

Advokatens rolle

Som advokat i en tvangsfjernelsessag er det vores fornemmeste opgave at sikre, at klientens stemme bliver hørt, og at sagens gang forløber i overensstemmelse med lovgivningen. Det indebærer blandt andet:

• at gennemgå sagsakterne og sikre, at kommunen har løftet bevisbyrden
• at vejlede klienten om rettigheder og muligheder
• at fremlægge indsigelser og alternativer til tvangsfjernelse
• at føre sagen for Børn- og Ungeudvalget og eventuelt ved Ankestyrelsen

Tvangsfjernelsessager kræver både juridisk faglighed og menneskelig indsigt. Hos Advokatfirmaet Hummelhof Frandsen har vi stor erfaring med disse sager, og vi ved, hvor afgørende det er at handle hurtigt og beslutsomt – uden at miste blikket for det enkelte menneske.

Personfarlig kriminalitet – drab, vold, trusler

Berigelseskriminalitet – tyveri, bedrageri mv.